
Ye! Just hjemvendt, endda med næsten alt i behold og en godt tiltrængt nats søvn i bagagen, synes DUBCNN ikke at vore læsere skal snydes, for anmeldelsen af så vild en koncert som vi oplevede med TECH N9NE. Fredag aften klokken 24.00, et vel nok meget passende tidspunkt, skete der nemlig noget på Roskilde dyrskueplads, som få havde fortjent at gå glip af! DUBCNN havde ihvertfald ikke tænkt sig at misse ud på, hvad der for denne her idiot, må siges at være festivalens absolut fedeste koncert. Efter det alt for sparsomme hiphop-program på årets festival, havde vi alle nok skruet forventningerne virkelig højt op til aftenens koncert, men det viste sig dog i løbet af koncerten, at vi sagtens kunne have skruet dem helt op til skyerne og stadig have fået indfriet dem. Tech N9ne kom nemlig ud med et brag! Odeon scenen, som lagde telt til det voldsorgie af en mikrofon-nedslagtning vi var vidner til, havde ikke en chance. Tech og homeboy Krizz Kaliko, leverede en så ufejlbarlig præstation, at jeg tit var i tvivl om det var menneske eller maskine vi hørte rappe. Sjældent ses publikum mere med end de var denne aften. Odeon fungerede mest af alt som et stort sort hul, der sugede intetanende forbipasserende til sig, i takt med maskingeværet blev rettet mod enhver der kom indenfor dens fatale point of no return. Udover den udførlige teknik i de to mc’s, var der endda en formidabel lyd på både produktioner og rap til at bakke op. Så da “Einstein” beatet kom på og publikum for femte gang, (!) gav mig gåsehud med deres brøl, var jeg i hvert fald solgt. “Welcome to the Midwest” i nærmest bedre end cd-kvalitet, gjorde det bestemt heller ikke værre og publikum gik selvfølgelig helt amok da L.O.C pludselig kom hoppende frem, fra det forjættede land omme bag scenen, for give “Just A Girl” klask. Der er generelt meget lidt kritik fra min side, af hvad vi her oplevede og den smule der er, fx at jeg personligt savnede favoritter som “This Ring” og andre ældre Tekka Nina ting, bliver mere end opvejet, af den grad af nærkontakt der her var mellem publikum og kunstner. Kort sagt… Gik du glip af denne koncert, var du ikke på Roskilde i år!
6/6
Relaterede indlæg
- STATIC lancerer "Chefpikken" med Jokeren forud for producer-album
- PIMP-A-LOT CREW Feat IMRAN får dig til at "Strip"
- GRAVEN inviterer til uhyggelig fredag den 13. i aften
- VAKILI har ild i sine øjne
- EMMA LILL' viser deres teaser for "Drivende by"
DUBCNN Magazine kan ikke holdes ansvarlig for hvad bloggere og/eller artister udtrykker via text, lyd eller billede. Denne side er en nyhedskanal, hvor individer frit kan udtrykke sig via tekst, lyd og billede. Ansvaret for text, lyd og billede hviler derfor udelukkende på den, der opretter indlægget på siden.



















Kunne ikke være mere enig. Savnede personligt også lidt noget af hans lidt ældre musik, men det er vel en smagssag. Og hold da op hvor var Tech og Krizz Kaliko koordinerede med hinanden! Hele tiden dansede de rundt synkront, om jeg forstår hvordan det kunne lade sig gøre
Men ja, genial koncert!
Ja virkelig virkelig utrolig præstation, at de kunne supplere på den måde. Det var en stor oplevelse! *Glæde glæde* til næste blad… NOGEN var vist omme at sige yo til dem!