Talib Kweli tæt på katastrofe i Moskva

500x333_12925630Talib-Kweli1

Da to kvindelige selvmordsbombere søndag nat angreb to metrostationer i Moskva, var Talib Kweli uhyggeligt tæt på katastrofen. Han havde lige spillet på natklubben “Discoteque”, der lå tæt på den ene station. Han slap uskadt, noget som ikke gælder adskillige andre, der har måtte ladet livet i angrebet, hvilket Talib heller ikke er sen til at bemærke. “About to leave Moscow. Shout to everyone who came to Discoteque and everyone I met at Karma. Praying for those affected by the bombing,” som han skrev på sin Twitter.

DUBCNN Magazine kan ikke holdes ansvarlig for hvad bloggere og/eller artister udtrykker via text, lyd eller billede. Denne side er en nyhedskanal, hvor individer frit kan udtrykke sig via tekst, lyd og billede. Ansvaret for text, lyd og billede hviler derfor udelukkende på den, der opretter indlægget på siden.

DUBCNN MAGAZINE #6 – IT’S SPRING AGAIN

25311_338204027725_646402725_3562980_7232712_n

Den ulideligt lange og udmagrende vinter, hvor Kong Vinter (ikke Henning) havde kastet sin kolde kappe ud over os og mørklagt landet i så lang tid, at folk var begyndt at tvivle på om global opvarmning bare var et eventyr, er nu endelig ved at slippe sit greb. Temperaturen stiger, lyset kigger frem, lærken er lettet, tusind fulgte og straks er himlen et væld af rap. Kan I mærke det b-boys og b-itches? Det er FORÅR! Og det er tid til den nye udgave af DUBCNN, det mest forårsfreshe og clean magasin i verden!

Ligesom resten af os, har CLEMENS været igennem en kulsort vinter, hvor kun bjerge af slud og sjap gjorde det muligt at navigere. Men modsat os, tog mørkets mester kampen op, tændte en fakkel, og skabte sit 6. studiealbum. Det er kun på sin plads, at han indtager forsiden på vores 6. udgave, hvor vi udfordrer den lyriske 9mm til duel på ord, hvor han vender både det kommende album og alle de forgående.

Der er mere talmagi i bladet. Den 3-dobbelte MC’s Fight Night champ, er ude med sit 3. album, og PEDE B fortæller om alt fra den verbale boksering til dagligdagen. Supergruppen SELVMORD siger livet starter, når det slutter, BUMSESTILEN giver os ærlig snak uden nykker og gimmicks, Rent Mel-rapperen MIKKEL MUND sætter gang i solokarrieren mens SPECKTORS bare smadrer derudad. Fra det store udland giver den legendariske R.A. The Rugged Man den til os råt for usødet, TALIB KWELI dropper tung science og rap-fænomenerne ROYCE DA 5′9, CROOKED I, JOE BUDDEN og JOELL ORTIZ fortæller om hvordan de fire store egoer havnede i SLAUGHTERHOUSE. Der kan også spyttes på engelsk herhjemme, og ALX snakker om sit ambitiøse album, mens den kvindelige rapper MC TIA fortæller, hvorfor hun ligger på spring til sit gennembrud. Og så er der nyt fra den slanke spiller MELLER, de stolte fædre 4FOD og den flinke hater KAZPA G.

Selvom man nærmest ikke kunne komme rundt uden snesko og slædehunde gennem de sidste 3 måneder, har vi selvfølgelig været ude at vippe med ørerne. Vi har været i teateret og se electric boogie i MENNESKEROBOT, vi har BIG TIME BOWLET i Odense, besøgt den norske national-wrestler GROMGUTEN, jammet med GOTJAMN, været i Hjørring og nørde med freestyle-kongen JOHNNI G, genbesøgt ”Pussyland” med HENRIK LIST og været i Århus for at tjekke GALLERI GRISK.

Desuden er der comedy, hate, aversioner, news, reviews og vi tjekker noget af vinterens flotteste graffiti, og skæveste street art, de mest hood film, de vildeste games, fedeste bøger og mest gakkede gadgets. Så vær lidt kåd, slå Lektor Blomme ihjel, lad vær at forsømme dit forår, og spring ud i 100 siders fri, fresh og fly DUBCNN.

Vi fejrer foråret og vores 6. udgivelse med et releaseparty på Culture Box torsdag 11. marts, hvor vi har slået os sammen med hiphop clubben BoomBuck$. Fri entré, rap, dans på gulvet, liv og glade dage + lille én til ganen og et gratis magazine til dig og alle dine farverige venner. Følg med på Facebook.

DUBCNN Magazine kan ikke holdes ansvarlig for hvad bloggere og/eller artister udtrykker via text, lyd eller billede. Denne side er en nyhedskanal, hvor individer frit kan udtrykke sig via tekst, lyd og billede. Ansvaret for text, lyd og billede hviler derfor udelukkende på den, der opretter indlægget på siden.

Talib Kweli poserer med DUBCNN Mag

DUBCNN Magazine kan ikke holdes ansvarlig for hvad bloggere og/eller artister udtrykker via text, lyd eller billede. Denne side er en nyhedskanal, hvor individer frit kan udtrykke sig via tekst, lyd og billede. Ansvaret for text, lyd og billede hviler derfor udelukkende på den, der opretter indlægget på siden.



>> DK RAP-VIDEOER
>> ANNONCE
>> Twitter
>> ANNONCE
>> ANNONCE
>> Eminem til DK?
>> ANNONCE
>> FIND