La Coka Nostra vælter Odense og Roskilde med Pato som support

patocoka

Når La Coka Nostra i aften går på scenen på Posten i Odense og dagen rocker Gimle i Roskilde er det med ingen ringere end vores egen ballademager Pato som support. Kendt fra Trolle/Siebenhaar, White Pony, Furillo og en masse andet skørt og fedt, arbejder Pato nu på nyt solomateriale. Præcis hvad han vil spille, skal man nok møde op for at finde ud af, men det er helt sikkert, at der bliver varmet op under La Coka Nostra drengene. DUBCNN var i øvrigt så heldige at møde La Coka Nostra under Roskilde, hvilket I kan se en lille video fra her, og det virker det som om en journalist fra Fyens Stiftidende opsnappede, for han udfrittede os til denne fede artikel om gruppen.

Koncerterne arrangeres af hiphop-klubben The Takeover, og foregår den 15. april kl. 20.00 på Posten i Odense og dagen efter den 16. april kl. 20.00 på Gimle i Roskilde, hvor La Coka Nostra sikkert vil fejre Dronningens fødselsdag med en masse bandeord, pistolskud og cokerap.

DUBCNN Magazine kan ikke holdes ansvarlig for hvad bloggere og/eller artister udtrykker via text, lyd eller billede. Denne side er en nyhedskanal, hvor individer frit kan udtrykke sig via tekst, lyd og billede. Ansvaret for text, lyd og billede hviler derfor udelukkende på den, der opretter indlægget på siden.

White Pony ”K-Town Stomp” (ArtPeople)

WhitePony

På mange måder virker det forkert, at være smagsdommer overfor en plade, der er en finger til god smag, og det er lidt den kattepine Pato og Lasse Lyngbo, der udgør White Pony har bragt mig i med ”K-Town Stomp”. Der er knald på electroen albummet igennem, og White Pony genskaber meget af den fuldstændig uspolerede tilgang til musikken, som de har som DJ-team, når de spiller eurodance og syrerock ryg mod ryg. ”Down at Jimmies” er et lille vellykket stykke reggaepop, mens det samme (altså vellykket) bestemt ikke kan siges om ”Going Where the Sun Is Shining” med koryfæerne Laidback. Hiphoppere vil sikkert få mest ud af besøget fra Lady Smitta og Negash Ali, men når jeg bliver mest fanget af en coverversion af ”Shimmy Shimmy Ya” hvor Josephine Philip rapper Ol Dirty Bastards guddommeligt dumme tekst, spekulerer jeg på, hvor meget jeg egentlig får ud af White Pony’s univers. Albummet er skramlet og skørt, men det er også en lille smule ufærdigt og larmende…efter min smag.


3/6

DUBCNN Magazine kan ikke holdes ansvarlig for hvad bloggere og/eller artister udtrykker via text, lyd eller billede. Denne side er en nyhedskanal, hvor individer frit kan udtrykke sig via tekst, lyd og billede. Ansvaret for text, lyd og billede hviler derfor udelukkende på den, der opretter indlægget på siden.



>> DK RAP-VIDEOER
>> ANNONCE
>> Twitter
>> ANNONCE
>> ANNONCE
>> Eminem til DK?
>> ANNONCE
>> FIND