Hvis du ikke var til MC TIAs realease party for “The Last Bushida EP”, så har du nu chancen for at se videoen til tracket “Still Here”, som er instrueret af Revele Image. Du kan få mere info om Tia og B-Human crewet og kigge ‘behind the video’ på www.mctia.com
Del denne historie
DUBCNN Magazine kan ikke holdes ansvarlig for hvad bloggere og/eller artister udtrykker via text, lyd eller billede. Denne side er en nyhedskanal, hvor individer frit kan udtrykke sig via tekst, lyd og billede. Ansvaret for text, lyd og billede hviler derfor udelukkende på den, der opretter indlægget på siden.
Så er der nok engang RAP’n'SRALDE på Dortheavej 61. Det politiske rap-jam, der kæmper det godes sag på alle mulige måder, markerer sig nu i kvindekampen så det basker. I anledning af 100-året for kvindernes internationale kampdag har damerne fået lov at overtage mikrofoner og pladespillere, og de byder på et fejende flot line-up: MOR (Odenseansk PunkRap af værste skuffe), MambeMC & Tanya RedEyes (Sydamerikansk/Svensk Reggaeclash), Tina (Kenyansk/Dansk politisk inspireret rapper), Collaborate Minds Crew (CMC) (Ung duo med rødder i Palestina og Jordan/Iran), KCL + venner (Danskrap af den gamle skole), Girls with Grillz (DJ duo kendt fra Kbh’s over- og undergrund). Og så har de som vært scoret ingen ringere end Danmarks første kvindelige rapper på vinyl; Jo-C-Fine til at guide sikkert igennem aftenen assisteret af Sara Ballade. Det går ned lørdag den 17 april, og du kan melde dig under fanerne på Facebook.
I øvrigt også der også piger, der rapper og dj’er på Culture Box i aften når Boom Buck$ holder “Ladies First IV”. Her optræder B-HUMAN PRESENTS: MC TIA, KCL, NELLIE & EVA (Live), GIRLS WITH GRILLZ og der er warm up fra Liv og Kira aka Live ‘n’ Kickin’. Det kan du læse mere om her.
Del denne historie
DUBCNN Magazine kan ikke holdes ansvarlig for hvad bloggere og/eller artister udtrykker via text, lyd eller billede. Denne side er en nyhedskanal, hvor individer frit kan udtrykke sig via tekst, lyd og billede. Ansvaret for text, lyd og billede hviler derfor udelukkende på den, der opretter indlægget på siden.
”Shades of Variety” er en lille ep, hvor den kvindelige rapper som vi tidligere primært har hørt i selskab med ALX udfolder sig på egen hånd. Det er vanskeligt at se sig sur på Tias positive budskab og udtryk. ”Listen to the Music” er et eksempel på en sang, man bliver i godt humør af at lytte til, og man føler sig som en gnaven hater ved tanken om at kaste grus i maskineriet. Musikalsk er Tia i rigtig godt selskab. Produktionerne er varme, melodiøse og vækker minder om en tid, hvor det ikke var nok bare at skrue op for bpm-tallet. Blandingen af soul og klassisk hiphop, passer godt til MC Tias vokal, der er fyldt med masser af pep, men det kan også virke lidt pibende. Somme tider er det desværre komplet umuligt, at lytte rappen af, og man ville ønske hun ville rappe med lidt mere gennemslagskraft. Når man har hørt ep’en igennem, står man tilbage med følelsen af MC Tia endnu ikke helt har fundet sig selv. Det muligvis kræver et større værk, før hun fremstår som andet end en gennemsnitligt MC, der rapper over nogle virkeligt gode produktioner.
3/6
Del denne historie
DUBCNN Magazine kan ikke holdes ansvarlig for hvad bloggere og/eller artister udtrykker via text, lyd eller billede. Denne side er en nyhedskanal, hvor individer frit kan udtrykke sig via tekst, lyd og billede. Ansvaret for text, lyd og billede hviler derfor udelukkende på den, der opretter indlægget på siden.
I anledningen af vi har battlet os igennem en hård vinter, og det nu endelig ser ud til at blive forår, og at vi i øvrigt er voldglade for DUBCNN Magazine #6 er på gaden, og gerne vil fejre det med alle vores homies og homettes, er du inviteret til releaseparty! Det foregår på hiphop-klubben BOOM BUCK$, der har til huse på Culture Box i Kronprinsessegade 54 i midten af Kongens Københavnstrup. Det foregår fra kl. 21-23, og der er gratis entre den første time, hvorefter det koster en skinnende 20′er.
Du får aftenen igennem mulighed for at møde en stribe af de kunstnere, der pryder magasinets sider. Forsidestjernen CLEMENS kommer forbi og spiller “Oneirodyni”, der er singlen fra hans kommende, og længe ventede album. Derudover har ALX og MC TIA også lovet at gribe mikrofonen. Der bliver desuden liv og glade dage på gulvet, når vi får besøg af nogle af danserne fra Hotstepper, der giver et eksklusivt show. Den unge DJ TOOBS styrer stålhjulene under DUBCNN-festen og så er der i øvrigt DAMERNE FØRST bagefter, så bliv endelig hængende og fest til du ikke orker mere. Vi håber herremeget, at du kommer, der er fed hiphop at lytte til, lidt til halsen at nippe på og bunkevise af vores sortstrålende nye magasin at læse i. Så lad os feste, yeah yeah!
DUBCNN MAGAZINE #6 Releaseparty @ BOOM BUCK$
Sted: Culture Box, Kronprinsessegade 54, KBH K
Dato/Tid: Torsdag den 11. marts, 21-23
Pris: Gratis den første time, en 20′er derefter
DUBCNN Magazine kan ikke holdes ansvarlig for hvad bloggere og/eller artister udtrykker via text, lyd eller billede. Denne side er en nyhedskanal, hvor individer frit kan udtrykke sig via tekst, lyd og billede. Ansvaret for text, lyd og billede hviler derfor udelukkende på den, der opretter indlægget på siden.
Den ulideligt lange og udmagrende vinter, hvor Kong Vinter (ikke Henning) havde kastet sin kolde kappe ud over os og mørklagt landet i så lang tid, at folk var begyndt at tvivle på om global opvarmning bare var et eventyr, er nu endelig ved at slippe sit greb. Temperaturen stiger, lyset kigger frem, lærken er lettet, tusind fulgte og straks er himlen et væld af rap. Kan I mærke det b-boys og b-itches? Det er FORÅR! Og det er tid til den nye udgave af DUBCNN, det mest forårsfreshe og clean magasin i verden!
Ligesom resten af os, har CLEMENS været igennem en kulsort vinter, hvor kun bjerge af slud og sjap gjorde det muligt at navigere. Men modsat os, tog mørkets mester kampen op, tændte en fakkel, og skabte sit 6. studiealbum. Det er kun på sin plads, at han indtager forsiden på vores 6. udgave, hvor vi udfordrer den lyriske 9mm til duel på ord, hvor han vender både det kommende album og alle de forgående.
Der er mere talmagi i bladet. Den 3-dobbelte MC’s Fight Night champ, er ude med sit 3. album, og PEDE B fortæller om alt fra den verbale boksering til dagligdagen. Supergruppen SELVMORD siger livet starter, når det slutter, BUMSESTILEN giver os ærlig snak uden nykker og gimmicks, Rent Mel-rapperen MIKKEL MUND sætter gang i solokarrieren mens SPECKTORS bare smadrer derudad. Fra det store udland giver den legendariske R.A. The Rugged Man den til os råt for usødet, TALIB KWELI dropper tung science og rap-fænomenerne ROYCE DA 5′9, CROOKED I, JOE BUDDEN og JOELL ORTIZ fortæller om hvordan de fire store egoer havnede i SLAUGHTERHOUSE. Der kan også spyttes på engelsk herhjemme, og ALX snakker om sit ambitiøse album, mens den kvindelige rapper MC TIA fortæller, hvorfor hun ligger på spring til sit gennembrud. Og så er der nyt fra den slanke spiller MELLER, de stolte fædre 4FOD og den flinke hater KAZPA G.
Selvom man nærmest ikke kunne komme rundt uden snesko og slædehunde gennem de sidste 3 måneder, har vi selvfølgelig været ude at vippe med ørerne. Vi har været i teateret og se electric boogie i MENNESKEROBOT, vi har BIG TIME BOWLET i Odense, besøgt den norske national-wrestler GROMGUTEN, jammet med GOTJAMN, været i Hjørring og nørde med freestyle-kongen JOHNNI G, genbesøgt ”Pussyland” med HENRIK LIST og været i Århus for at tjekke GALLERI GRISK.
Desuden er der comedy, hate, aversioner, news, reviews og vi tjekker noget af vinterens flotteste graffiti, og skæveste street art, de mest hood film, de vildeste games, fedeste bøger og mest gakkede gadgets. Så vær lidt kåd, slå Lektor Blomme ihjel, lad vær at forsømme dit forår, og spring ud i 100 siders fri, fresh og fly DUBCNN.
Vi fejrer foråret og vores 6. udgivelse med et releaseparty på Culture Box torsdag 11. marts, hvor vi har slået os sammen med hiphop clubben BoomBuck$. Fri entré, rap, dans på gulvet, liv og glade dage + lille én til ganen og et gratis magazine til dig og alle dine farverige venner. Følg med på Facebook.
Del denne historie
DUBCNN Magazine kan ikke holdes ansvarlig for hvad bloggere og/eller artister udtrykker via text, lyd eller billede. Denne side er en nyhedskanal, hvor individer frit kan udtrykke sig via tekst, lyd og billede. Ansvaret for text, lyd og billede hviler derfor udelukkende på den, der opretter indlægget på siden.