De uafhængige hiphop-hippier Echo Out har netop udsendt fjerde udgave i rækken af mixtape, hvor de samler tracks fra dem selv, og folk der har sendt bidrag ind. De fejrede det sammen med Bumsestilen i fredags med et releaseparty på Loppen, der ifølge værten var “herrehylle”, og denne fredag gentager de succesen i Århus, som vi nævnede her. Skulle du ikke være til stede, hvor du får festen og mixtapet med hjem for en flad fiffer, så er det muligt at downloade eller købe et fysisk eksemplar her.
Del denne historie
DUBCNN Magazine kan ikke holdes ansvarlig for hvad bloggere og/eller artister udtrykker via text, lyd eller billede. Denne side er en nyhedskanal, hvor individer frit kan udtrykke sig via tekst, lyd og billede. Ansvaret for text, lyd og billede hviler derfor udelukkende på den, der opretter indlægget på siden.
Ildsjælene hos de to uafhængige selskaber Echo Out og Idiotsikker Recs slår pjalterne sammen og holder fælles releasefest for Echo Outs ”Spytbakken vol. 4 Mixtape” og Idiotsikkers nye EP fra Bumsestilen med titlen ”Ude af trit med flokken – del 1”. Da Echo Out har til huse i København og Idiotsikker ditto i Århus, vil der blive afholdt et releasefest både den 26. marts på Loppen i København og weekenden efter d. 2. april på Studenterhuset i Århus. Til begge releases vil der være shows fra Bumsestilen samt Echo Outs eget korps bestående af M-Cnatet, Guldgruppen, Pede Gøbb og Illusionisten. Derudover vil der være showcases med andre medvirkende fra Spytbakken, forskellige DJ’s og andre surprises til de to arrangementer.
DUBCNN Magazine kan ikke holdes ansvarlig for hvad bloggere og/eller artister udtrykker via text, lyd eller billede. Denne side er en nyhedskanal, hvor individer frit kan udtrykke sig via tekst, lyd og billede. Ansvaret for text, lyd og billede hviler derfor udelukkende på den, der opretter indlægget på siden.
Den ulideligt lange og udmagrende vinter, hvor Kong Vinter (ikke Henning) havde kastet sin kolde kappe ud over os og mørklagt landet i så lang tid, at folk var begyndt at tvivle på om global opvarmning bare var et eventyr, er nu endelig ved at slippe sit greb. Temperaturen stiger, lyset kigger frem, lærken er lettet, tusind fulgte og straks er himlen et væld af rap. Kan I mærke det b-boys og b-itches? Det er FORÅR! Og det er tid til den nye udgave af DUBCNN, det mest forårsfreshe og clean magasin i verden!
Ligesom resten af os, har CLEMENS været igennem en kulsort vinter, hvor kun bjerge af slud og sjap gjorde det muligt at navigere. Men modsat os, tog mørkets mester kampen op, tændte en fakkel, og skabte sit 6. studiealbum. Det er kun på sin plads, at han indtager forsiden på vores 6. udgave, hvor vi udfordrer den lyriske 9mm til duel på ord, hvor han vender både det kommende album og alle de forgående.
Der er mere talmagi i bladet. Den 3-dobbelte MC’s Fight Night champ, er ude med sit 3. album, og PEDE B fortæller om alt fra den verbale boksering til dagligdagen. Supergruppen SELVMORD siger livet starter, når det slutter, BUMSESTILEN giver os ærlig snak uden nykker og gimmicks, Rent Mel-rapperen MIKKEL MUND sætter gang i solokarrieren mens SPECKTORS bare smadrer derudad. Fra det store udland giver den legendariske R.A. The Rugged Man den til os råt for usødet, TALIB KWELI dropper tung science og rap-fænomenerne ROYCE DA 5′9, CROOKED I, JOE BUDDEN og JOELL ORTIZ fortæller om hvordan de fire store egoer havnede i SLAUGHTERHOUSE. Der kan også spyttes på engelsk herhjemme, og ALX snakker om sit ambitiøse album, mens den kvindelige rapper MC TIA fortæller, hvorfor hun ligger på spring til sit gennembrud. Og så er der nyt fra den slanke spiller MELLER, de stolte fædre 4FOD og den flinke hater KAZPA G.
Selvom man nærmest ikke kunne komme rundt uden snesko og slædehunde gennem de sidste 3 måneder, har vi selvfølgelig været ude at vippe med ørerne. Vi har været i teateret og se electric boogie i MENNESKEROBOT, vi har BIG TIME BOWLET i Odense, besøgt den norske national-wrestler GROMGUTEN, jammet med GOTJAMN, været i Hjørring og nørde med freestyle-kongen JOHNNI G, genbesøgt ”Pussyland” med HENRIK LIST og været i Århus for at tjekke GALLERI GRISK.
Desuden er der comedy, hate, aversioner, news, reviews og vi tjekker noget af vinterens flotteste graffiti, og skæveste street art, de mest hood film, de vildeste games, fedeste bøger og mest gakkede gadgets. Så vær lidt kåd, slå Lektor Blomme ihjel, lad vær at forsømme dit forår, og spring ud i 100 siders fri, fresh og fly DUBCNN.
Vi fejrer foråret og vores 6. udgivelse med et releaseparty på Culture Box torsdag 11. marts, hvor vi har slået os sammen med hiphop clubben BoomBuck$. Fri entré, rap, dans på gulvet, liv og glade dage + lille én til ganen og et gratis magazine til dig og alle dine farverige venner. Følg med på Facebook.
Del denne historie
DUBCNN Magazine kan ikke holdes ansvarlig for hvad bloggere og/eller artister udtrykker via text, lyd eller billede. Denne side er en nyhedskanal, hvor individer frit kan udtrykke sig via tekst, lyd og billede. Ansvaret for text, lyd og billede hviler derfor udelukkende på den, der opretter indlægget på siden.
Efter godt og vel fem års venten er Bumsestilen, der i mellemtiden er gået fra en trio til en duo, endelig klar med en opfølger til succesen ”Naturligvis”, der var månedens anbefaling på DR og er en efterhånden eftertragtet klassiker. Opfølgeren kommer i form af duologien ”Ude af trit med flokken”, der udgives som to separate vinyl-LP’er inkl. downloadkort og sidst men ikke mindst i en samlet CD-version. Første installation i duologien er på gaden d. 23. marts og i den anledning holder Bumsestilen intet mindre end tre releaseparties rundt i landet. Første releaseparty løber af stablen d. 20. marts på Tobakken i Esbjerg, mens det andet og tredje på hhv. Loppen i København d. 26. marts og Studenterhuset i Århus d. 2 april, bliver i samarbejde med Echo Out der også udgiver den fjerde udgave af deres mixtape serie Spytbakken.
Du kan allerede nu forudbestille pladen og få den leveret til din dør et par dage inden release på Idiotsikker Records’ nye officielle webshop, hvor du også kan købe/høre førstesinglen ”Hvis I kan li’ det”. Du kan også læse om Bumsestilen i det kommende DUBCNN Magazine.
Del denne historie
DUBCNN Magazine kan ikke holdes ansvarlig for hvad bloggere og/eller artister udtrykker via text, lyd eller billede. Denne side er en nyhedskanal, hvor individer frit kan udtrykke sig via tekst, lyd og billede. Ansvaret for text, lyd og billede hviler derfor udelukkende på den, der opretter indlægget på siden.