Morgenkoncerten på festival foregår lidt over 12, og som regel er det svært at banke Roskilde ud af fjerdene. Både Balstyrko og Pede B gjorde det fornemt året før, og i år var det sammen med Kasper Spacey (som konferencier Per V så vittigt kaldte ham), at festivalgængerne skulle befri deres liv. Han lugter lidt af de to forgående navne, og passede som sådan godt til tjansen. Cosmopol var også pænt fyldt op, både foran og på scenen. Spez havde nemlig trukket fuldt band med i behørigt pjaltede jakkesæt, og han stod selv for at sætte koncerten i gang med en lirekasse, der først spillede pivfalsk, for kort efter at vække publikums begejstring da den fandt tonen. Spez ramte også tonen som en nærværende, lidt flagrende entertainer, der først med numrene “Kasper” og “Jens” fik lagt en tung stemning, der fik et mere følsomt touch med “Kloak Barbie” og “Pigen på væggen”. Han er næppe gået platin eller noget der kommer tæt på, men til gengæld har Kasper Spez en anseelig fanskare og ikke så få af dem var mødt op på Cosmopol, hvor de sang med, ikke bare på omkvæd, men også på versene.

Traditionen taler for at Roskilde er stedet, hvor featurekunstnere møder talstærkt op og kompletterer de numre, vi ellers må høre i afkortede versioner ude på spillestederne, men vi måtte undvære et par af Spez’ helt store gæster. Så hvis nogen skulle spørge hvem L.O.C. var, var det ham, der skulle spille med Selvmord på Nibe, men Spez havde valgt at blande kortene, så vi i til gengæld fik et nummer med 4Pro og en godt brovten Pede B, der ruskede op i publikum med lidt freestyle, og efterfølgende satte energiniveauet et hak op. Pernille Valentin kunne heller ikke være der, men på duetten “Dagen derpå” tonede hun frem på storskærmen, med en feature indspillet i græsset foran Orange Scene. Det virkede glimrende, især at se den klejne sang-fe blæst op i stor størrelse. Med Es og SvenOpiden fra Revoltage på scenen mod afslutningen var der intet at klage over med hensyn til gæster. Faktisk kunne det være lidt af en oplevelse på et tidspunkt at opleve Spez i en helt nedbarberet version, hvor han vers står alene, men det er Roskilde selvfølgelig ikke stedet til.
Kasper Spez leverede en god og godkendt koncert, som gik lidt langsomt i gang, men blev pisket godt op i gear som den skred frem. Når fantasten ikke var fuldstændig fantastisk skyldes det udelukkende, at numrene fra albummet stadig ikke fænger så meget i min verden, at de overgår undergrundsklassikerne fra “Love Junkie”. Det er som om, at der skal endnu en udgivelse til, før Spez har bagage nok til virkelig at rive os med på rejse rundt i sit univers. Jeg tror han bliver endnu bedre næste gang.

4/6

Relaterede indlæg


DUBCNN Magazine kan ikke holdes ansvarlig for hvad bloggere og/eller artister udtrykker via text, lyd eller billede. Denne side er en nyhedskanal, hvor individer frit kan udtrykke sig via tekst, lyd og billede. Ansvaret for text, lyd og billede hviler derfor udelukkende på den, der opretter indlægget på siden.