Her er en kort intro om os der står for STREETDANCE blogsiden……..

Hotstepper, DK’s nummer 1 indenfor hip hop og urban dans. Hotstepper er ikke bare endnu en danseskole der vil have en bid af hip hop kagen. Glem alt om hammerstep til diskomusik og danselærere der underviser efter et hip hop weekendkursus.

Don’t Call It A Comeback I’ve Been Here For Years (LL Cool J)
Joel De Andrade og Karen Galsgaard, original bboy og i flere år DKs eneste pro bgirl, står bag sjælen i Hotstepper. Hotstepper har rødder i hip hop undergrundsscenen. Fra Pulejam til Battle of The Year, I 90’erne rejste vi rundt og rockede jams i norden. Men vi inviterede også bboys fra Odense, Århus, Ålborg og København til at fyre den af og skabe en bboy scene i DK der ellers stort set var død. Vi var med til de første UK Bboy Championships og vandt også Skandinaviens første Battle of The Year.

Here Comes The Hotstepper
Noget som i 1997 startede som et lille projekt der gav os lidt lommepenge og Københavnere mulighed for at lære bboying, popping og locking er idag vokset til Danmarks førende samlingspunkt for hip hop og urban dans, med over 50 hold om ugen, med ca. 30 tilknyttede lærere fra DK og flere besøg fra førende dansere fra over hele verden. I 90’erne var vi bare The Freestyle Danceschool, men efter 2 års timeout til studier og rejser med dans åbnede vi Hotstepper i 2002. Dengang var det hovedsagligt bboying der prægede skolen, men ligesom alle andre elementer i hip hop så er der sket en stor udvikling. Der findes nu mange stilarter tilknyttet hip hop og urban dans og der er en plads tildem alle på Hotstepper der idag tilbyder mere end 20 stilarter. Hotstepper arbejder for hip hop og urban dansemiljøet i DK, og skolen giver tilbage til miljøet i form af jams, battles, workshops, intensive kurser og andre events. Til vores afslutningsshow prøver vi ofte at inddrage andre elementer fra hip hop kulturen, så vi har f.eks. haft DJ Noize og DJ Turkman Souljah, beatboxerne Nappion og Beattox, og flere gange har MCen Per Vers været host.

Can’t stop, Wont Stop
Always be a student. Man kan aldrig lære og opleve nok. Vi træner stadig så meget som vi kan og rejser over hele verden for at opleve og være en del af den lokale hip hop kultur. Fra favellaerne i Rio, ghettoerne i L.A. til skyskraberbyen Singapore og hip hop universitetet i Beijing. Grundlæggerne stiller selv op til Battles en gang imellem, under navnet Kinetic Soul Kru, sidst til Beef Battle på Rust. Men det er Hotstepper’s nye generation af dansere som man skal holde øje med. For nyligt kunne man se flere af dem i bl.a. Breaking Masters og Scandinavien Juste Debout i Stockholm og teaterstykket Perlerækken i København.

Peace, Unity Love And Having Fun (Afrika Bambaataa, Zulu Nation, Godfather of Hip Hop)
Snobberi og starfever kan andre danseskoler beholde for sig selv. Selvfølgelig er det skills det handler om, og vi vil videregive skills og pleje de skills folk har. Men vi har god atmosfære og gode vibes med et lærerstab der er nede på jorden. Vi skal have det sjovt og nyde det de laver, respektere hinanden og alle de stilarter og kunstnere der findes i den fantastiske hip hop kultur.

Hotstepper tilbyder danseundervisning, danseuddannelse, events samt optræden og andre danseydelser. Se mere på www.hotstepper.dk, eller vores youtubechannel HotstepperDK, pa Facebook kan du søge efter Hotstepper gruppen eller Karen Galsgaard.

Relaterede indlæg


DUBCNN Magazine kan ikke holdes ansvarlig for hvad bloggere og/eller artister udtrykker via text, lyd eller billede. Denne side er en nyhedskanal, hvor individer frit kan udtrykke sig via tekst, lyd og billede. Ansvaret for text, lyd og billede hviler derfor udelukkende på den, der opretter indlægget på siden.