Så er sommeren ved at være slut. Ikke flere havefester, ikke flere strandture og slet ikke mere sex i det fri. Nu gælder det om at rykke indenfor, trække i de lange underhylere, tænde for varmen, lege med kastanjedyr, og, hvis det går vildt for sig, stille mælk ud til pindsvinene. Men frygt ej fister, for DUBCNN Magazine #8 bombarderer landets gymnasier, streetwearshops og herretoiletter i disse dage. Nu i en endnu frækkere, freshere og farligere udgave.

Odense Assholes invaderer forsiden på magasinet. I 2010 har de spillet flere jobs end nogen anden gruppe, og udenom systemet har de kindheste-klasket sig op til toppen af rap-hierakiet. Vi mødte de fynske røvhuller, der gav os tæsk, trusler, opskriften på kødkage og meget meget mere. Men måske går det mod enden for OA? Find ud af det i bladet, hvor der denne gang er skruet ekstra op for gangsta-rap, tæsk, tasker og tatoveringer.

Som altid kommer DUBCNN hele vejen rundt. Fra audiens hos hiphop og reggae-kongerne Nas og Damian ”Jr. Gong” Marley til at drikke en bajer med dancehall-dræberen Skodkong på Ground 69. Fra de gode gamle dage med Sugar Hill Gang til det nyeste sygeste med Nappion og Mike Raw’s projekt Kali Vendetta, der knap nok er blændet op for endnu. Fra den århusiansk-amerikanske MMA-stjerne Martin Kampmann til UPS!-drengene Jøden og Karsten Green, der har fået nye live-kammerater. Og så er der Eve og Tech N9ne og Pede Gøbb og KCL og MC Tia og Khal Allan og Mista Marco og DJ Graded og og og…

Og hey, har du også bemærket at festen og kunsten denne sommer var smuttet ud på street’en, og blevet en gadefest for alle? We have. DUBCNN tog med til de store gadedage, mødte arrangører, aktører og skideskøre chauffører. Desuden var vi ude og tage temperaturen på sommerens festivaler, og konstaterede at der er meget andet end Roskilde, der kan få hiphop-termometeret op i det røde felt. Læs om alt det, plus games, klummer, news, reviews, hate og vi skal gi’ jer skal vi, i DUBCNN #8. Og husk…
HIPHOP ROCKS BECAUSE OF YOU!
- DUBCNN Crew

Del denne historie

Efteråret er på vej, men du kan holde fast i den gode sommerstemning lidt endnu, hvis du tjekker Ham Den Langes nye video “Brænd til du ik’ ka’ mer’”. En sjov fuldemands low budget video med ild i nosserne. Vi håber ikke Lange brænder helt ud inden MC’s Fight Night

Del denne historie

Så er rapperen Balthasar klar med en ny flot video, der følger op på udgivelsen “Produktet”, som kom på gaden tidligere på året. Nummeret er “Poesi jeg selv forstår” og i videoen møder vi Balthasar som 2-årig, 12-årig og som han ser ud i dag. Produceret af Struglaz, check det ud!

Del denne historie

Rapperen JØDEN og komikeren KARSTEN GREEN har fået nye live-kammerater. Drengerøvs-programmet ‘UPS! Det er live’ er tilbage på TV2 Zulu i aften 22.20 og de næste mange mandage, tirsdage og onsdage kan du se Jøden, Greenen og de 2 nye værter; JetJavver og Morten Sørensen, lave lir & live action i dit tv. I DUBCNN Magazine #8 som rammer gaden i denne uge, kan du læse meget mere om de 4 sjove fyre, som har opnået kultstatus blandt de unge.

Del denne historie

Tidligere i år udgav veteranerne fra 4FOD endelig deres albumdebut “Hovedet på blokken” som du kunne læse om i DUBCNN #7. Nu følger Brygs, KamiKasper og Simon Stoy op på albummet med en tour, der starter i aften på RUST og fører dem rundt i landet. 4FOD medbringer nye bangere og gamle klassikere assisteret af liveband og kan opleves 03. sep på RUST (Kbh), 10. sep på Harders (Svendborg), 16. sep på Paletten (Viborg), 17. sep på Sønderborghus (Sønderborg) og 01. okt på Paramount (Roskilde). 4FOD har netop optaget en video til sangen “Dyret i spejlet” feat. Bai-D og den er efter sigende i fuld gang med at blive klippet og gjort klar til broadcasting. Indtil da, så tjek dem live og nyd den go’e gamle video til undergrundsklassikeren “Ryst dit røvhul” herover…

Del denne historie

I (det nu snart gamle) DUBCNN#7 kunne du læse om Pharfar & Fresh-I, der under navnet Donkey Sound har skabt “Alis Riddim”, hvor en stribe internationale og næsten alt hvad der kan krybe og toaste af danske reggae-navne medvirker. Over sommeren har de været ude og spille med “Alis Riddim” blandt andet på Staden, og Wafande’s “Lang vej hjem” er blevet lidt af et sommerhit. Er du stadig ikke hip to the game kan du tjekke dette officielle megamix af ingen ringere end DJ Static. Han har tidligere leget med reggae på mixtapet “Rhymes to riddims” sammen med Ras Money, så han kunne næppe være valgt bedre. PULL UP, LICK SHOT… og nyd mixet.

Del denne historie

Jeg måtte af sted. Også selvom der kun var tre døgns hul i kalenderen. Da jeg så plakaten for året “Rock The Bells” tour troede jeg det var noget jeg drømte. Halvdelen af de ti rap-albums, der rockede min verden allermest som nyforelsket i genren mlm 89 til 93. Jeg så for et par år siden en dokumentar om den første Rock The Bells (download den her, selv tak) hvor man følger den supersympatiske og idealistiske arrangør Changs kamp med at få den op af stå (no Viagra). Siden da er det blevet en stor årlig begivenhed, og trods den korte tid det kunne blive til i Æblet, måtte jeg opleve en sådan “Roskilde Festival – kun med rap”.

Og så skal nostalgi-pedalen trykkes helt i bund – rejsen passer fint som afslutning på et års hårdt arbejde med min nyligt udkomne 10+20+30 udgivelse, hvor jeg med tre mix-CD’er kigger tilbage på min egen og genrens begyndelse. Og det var jo lige præcis her det hele startede for 30 år siden. Mens det hjemme i leverpostejsland er en meget lille skare der holder disse skiver tæt til hjertet, fik jeg en overraskende bekræftelse i at se folk på 18-20 år der kunne alle disse vers, skrevet mens de stadig var inde i mors mave, udenad. Jeg vidste selvfølgelig godt at der findes folk derude der putter perioden på en piedestal og dyrker netop disse plader som højdepunkterne. Se f.eks. denne t-shirt med “classic rap albums” på kassettebånd som jeg sporter på et pressebillede taget i forbindelse med Kinski-pladen. Læg mærke til at ALLE seks plader der skal opføres i fuld længde på RTB-dagen er repræsenteret. Så det ER noget særligt, også for andre end mig.

Vi havde varmet godt op. Aftenen inden havde vi set Ed Lover, manden der præsenterede mig for alle disse ting som vært på YO! MTV RAPS, rive hardcore jokes (“everybody with kids, get the fuck out. I’m offensive, SON!”) på en comedy-klub sammen med max 100 andre.

Og rammerne var vilde, tæt på 1. september men alligevel tæt på 30 grader, på øen Governor’s Island fem minutters sejltur syd for Manhattan. Jeg vil huske dagen for at flyde forbi Frihedsgudinden på en færge fyldt til rælingen med hiphoppers.

Og jeg vil huske dagen for dens “Only-in-America moments”. Ikke så meget for at Lauryn Hill er i stand til at hive Mary J. Blige, Beyoncé, Jay-Z, Chris Rock, Alicia Keys ud for lige at vinke når nu de alligevel stod bag sidetæppet og rockede. Mere når jeg I slutningen af Wu-Tang Clans show endnu engang totalt tilfældige soniske vagabonderi baner mig vej ned gennem hele crowden. Det tager ti minutter, og hele vejen, helt ned til folkene i madboderne allerbagerst bagenden, maser jeg mig forbi folk der kan ALLE ordene, også alle dem jeg ikke har forstået, selv på mindre kendte numre som GZA’s “4th Chamber”. 20.000 luft-rappende mennesker. Noget andet end måbende europæere der modstræbende står foran Orange Scene og skal se ghetto-girafferne, mest for et godt grin eller for at råbe “hvor er guitarerne?!?” Her var en tidslomme, et reservat, en Shutter Island hvor rap en naturlig del af DNA’en.

Jeg vil ikke huske dagen for særlig mange fede koncerter. Jo, de var der, alle mine helte der gjorde jeg begyndte at rappe. Men det var ikke noget særligt. Jeg ved det godt. Jeg er meget miljøskadet. Jeg tænker selv hele tiden over mit eget show, og hvordan det kan udbygges. Overgange, introduktioner, special effects etc. etc. Det er mit arbejde, og jeg er seriøs og ambitiøs. Og dét påvirker alle mine kanaler når jeg står mit i en koncertoplevelse, som jeg gerne vil væltes bagover af. Jeg er ikke sur, jeg er kritisk. Dit repetoire er dit råmateriale, og så skal showet jo være ligeså godt som de værker det bygger på. Men alt det finesse, detaljerytteri, originalitet og fremadtænken vi priser så højt på nørdede blogs, på “Greatest Albums” lister osv, er ved Rock The Bells fuldstændig fraværende i fremførelsen af selvsamme klassikere.

Middelmådige udgaver af mesterværker er jo deprimerende, og jeg stod med indtrykket af nogle kunstnere, der havde glemt eller opgivet at opdatere deres udtryk, der ikke var sultne eller interesseret i udvikling, eller for alvor at hjælpe til med at sikre deres pladers plads i Hall Of Long-Term Fame.

Men det eneste det krævede for at få troen på genren tilbage, var at overvinde den indre monolog om “værnepligt”, og “så jeg kan sige jeg har set det” – og skide på og skride fra skoletidens soundtrack. Halvandet nummer fra undergrunds-scenen i den anden ende af pladsen var nok. Brother Ali. Han fremførte en sang (“Forest Whitiker”) hvor der pludselig var menneskelighed, humor, ironi og følelser involveret. Og den tre minutters acapella han derefter sluttede showet af med, var på så meget højere teknisk niveau, men først og fremmest så meget mere passioneret, end noget fra dem under de store projektører.

Og efter denne dejlige fornemmelse i maven, kunne jeg gå tilbage og se A Tribe Called Quest. Og alt var godt igen. Det virkede som om New Yorks langtidshukommelse var stærk nok til at hele øen var ekstatiske over at se en af mine alltime yndlingsgrupper sammen igen. Og her var det hele – sammenspil, tydeligt overskud, spilleglæde, gennemøvede detaljer og DYNAMIK – vekslen mellem stille passager, intime detaljer og fuld knald. Der FINDES altså mere end eet gear. Og hvordan kan jeg tillade mig at have brokkebrillerne på. Ikke nok med jeg nu kan sige jeg har set fem af mine ti yndlingsplader live. Til min store surprise kom vi op på seks ud af ti! For pludselig fik jeg min lidt private førsteplads smidt lige i masken. Min førsteplads går til Main Sources alt sjældent nævnte “Breaking Atoms” fra 1990. For hvad sker under Tribe Called Quests show? Large Professor fra Main Source kommer ud og laver det gæstevers han har på “Midnight Marauders”, og bang, så skifter fokus til ham og vi er igang med ti minutters Main Source bagkatalog, inklusive “Fakin’ The Funk”. Og jeg havde virkelig aldrig troet jeg skulle høre et nummer som “Lookin’ At The Front Door” på en festival sammen med 20.000 andre.

Så tak til alle (Rakim, Slick Rick, KRS-One, Wu-Tang og Snoop) for dengang, og tak til Brother Ali og A Tribe Called Quest for IDAG. Så behøver jeg ikke kun huske dagen, som en studietur, en antropologisk feltundersøgelse på første klasse. Only in America? No, only in your mind.

Lad os gøre det igen. Hver gang. Ikke flere genudsendelser af overstået ungdom hvor dealen er vi skal hoppe ind i en etidsmaskine og håbe, men koncerter hvor vi bliver hjulpet af dygtige kunstnere til at kunne blive i nuet og blive blæst bagover.

KØB PER VERS’ 10+20+30 BOXSÆT OG FÅ ET UNIKT BILLEDER AF 3 JUBILÆER – PERS 10 ÅR, DANSK RAPS 20 ÅR OG HIPHOPS 30 ÅR. ALT OVERSKUD GÅR TIL RØDE KORS. KLIK HER.
OG KOM TIL ÅRHUS TOOK IT OG OPLEV ENDNU EN TIDSREJSE I FORM AF ET 3 TIMERS SHOW DER RULLER HELE DEN DANSKE RAP-HISTORIE OP IGEN. KLIK HER FOR INFO.

Del denne historie

Transportbranchen har lavet en kampagne for at minde os om, at lastbilerne på vejene og i gaderne har en mission: De kører med varer til dig og din nabo. Derfor har de lavet en catchy rapvideo/reklame i bedste Østkyst Hustler stil, hvor du blandt andet kan tjekke Frank, Allan og Kent, som holder flowet og Danmark godt kørende i bedste old school rap stil!

Del denne historie

Vi vidste godt han var nede med morgenkaf’, men Per Vers har også været ude og filme morgengraf og severer den endda med en god gang old school human beat box. Se hvad PV ellers har ild i på twitter.com/Per_Vers.

Del denne historie

Læs mere på JuseOne.com og GAM3.dk og skynd dig ind på Rådderen.

Del denne historie