
Så er sommeren ved at være slut. Ikke flere havefester, ikke flere strandture og slet ikke mere sex i det fri. Nu gælder det om at rykke indenfor, trække i de lange underhylere, tænde for varmen, lege med kastanjedyr, og, hvis det går vildt for sig, stille mælk ud til pindsvinene. Men frygt ej fister, for DUBCNN Magazine #8 bombarderer landets gymnasier, streetwearshops og herretoiletter i disse dage. Nu i en endnu frækkere, freshere og farligere udgave.
Odense Assholes invaderer forsiden på magasinet. I 2010 har de spillet flere jobs end nogen anden gruppe, og udenom systemet har de kindheste-klasket sig op til toppen af rap-hierakiet. Vi mødte de fynske røvhuller, der gav os tæsk, trusler, opskriften på kødkage og meget meget mere. Men måske går det mod enden for OA? Find ud af det i bladet, hvor der denne gang er skruet ekstra op for gangsta-rap, tæsk, tasker og tatoveringer.
Som altid kommer DUBCNN hele vejen rundt. Fra audiens hos hiphop og reggae-kongerne Nas og Damian ”Jr. Gong” Marley til at drikke en bajer med dancehall-dræberen Skodkong på Ground 69. Fra de gode gamle dage med Sugar Hill Gang til det nyeste sygeste med Nappion og Mike Raw’s projekt Kali Vendetta, der knap nok er blændet op for endnu. Fra den århusiansk-amerikanske MMA-stjerne Martin Kampmann til UPS!-drengene Jøden og Karsten Green, der har fået nye live-kammerater. Og så er der Eve og Tech N9ne og Pede Gøbb og KCL og MC Tia og Khal Allan og Mista Marco og DJ Graded og og og…
Og hey, har du også bemærket at festen og kunsten denne sommer var smuttet ud på street’en, og blevet en gadefest for alle? We have. DUBCNN tog med til de store gadedage, mødte arrangører, aktører og skideskøre chauffører. Desuden var vi ude og tage temperaturen på sommerens festivaler, og konstaterede at der er meget andet end Roskilde, der kan få hiphop-termometeret op i det røde felt. Læs om alt det, plus games, klummer, news, reviews, hate og vi skal gi’ jer skal vi, i DUBCNN #8. Og husk…
HIPHOP ROCKS BECAUSE OF YOU!
- DUBCNN Crew
Relaterede indlæg
- STATIC lancerer "Chefpikken" med Jokeren forud for producer-album
- PIMP-A-LOT CREW Feat IMRAN får dig til at "Strip"
- GRAVEN inviterer til uhyggelig fredag den 13. i aften
- VAKILI har ild i sine øjne
- EMMA LILL' viser deres teaser for "Drivende by"
DUBCNN Magazine kan ikke holdes ansvarlig for hvad bloggere og/eller artister udtrykker via text, lyd eller billede. Denne side er en nyhedskanal, hvor individer frit kan udtrykke sig via tekst, lyd og billede. Ansvaret for text, lyd og billede hviler derfor udelukkende på den, der opretter indlægget på siden.


















