Roskilde Festival er tidligt ude med hiphopnavne i år, og det drejer sig dels om Royce Da 5′9″ og Yelawolf, kendt fra Eminem’s genstartede pladeselskab Shady Records 2.0, samt “Black And Yellow”-rapperen Wiz Khalifa.

Således er der lagt i ovnen til 3 gedigne rapkoncerter, hvoraf Yelawolf – indtil videre i hvert fald – aldrig har spillet herhjemme før. I hvert fald vil det formentlig også sætte gang i gætterierne omkring dette kunne være året, hvor vi endelig kommer til at opleve Eminem på dansk jord.

Gæt selv videre og læs mere om programmet på Roskilde-Festival.dk.

Del denne historie

Et af de mest overraskende acts på Roskildes hiphop-program var rapperen Curren$y fra New Orleans. I midlertid mødte han ‘Kilden med en superchilleren attitude og han blev efterfølgende mødt med ligeså meget chillin’ and grillin’ fra drengene fra Droz Daily Steezin da udfrittede ham om alt fra weed og Odd Future til Lil Wayne og Britney Spears. Se et chilleren kvarter ovenfor og tjek deres blog på…

www.droz.dk.

Del denne historie

Black Milk havde fået den store ære og udfordring at være et af de aller-allerførste acts der spillede da den officielle del af Roskildeprogrammet gik i gang torsdag. Og Droz Daily Steezin var drengene, der fik den store ære at møde Detroit-rapper slash produceren. Det gik ikke stille af sig og du kan tjekke deres trade mark spas og løjer ovenfor. Som altid, stor salute til vores homies på…

www.droz.dk.

Del denne historie

Efter Per Vers’ koncert på Cosmospol, der var freestyle-fænomenets første solokoncert efter 20 år som Roskilde-gænger og 10 år som optræden artist, fangede vi sammen med Rapspot.dk, Onkel PV bag scenen. Han berettede åbenhjertigt om kvalerne op til koncerten, og det blod, sved og svedige koncepter det krævede at komme så langt og om hans frygt for det skulle gå ungerne galt under Odd Future Wolf Gang Kill Them All. Du kan se det hele ovenfor og læse mere om grandmaster Roskilde på…

www.per.dk.

Del denne historie

En af de unge movers og shakers i den heksekeddel vi kalder det københavnske natteliv er den purunge August. Ham networkede vi med i Mediebyen, hvor han kunne fortælle hans nye superspacede og blærede EP “Galactic Neckbreaks” udgivet under navnet Eloq kan fåes overalt på iTunes og i Merchant Records, Merchant Records, Merchant Records. Musikken går under betegnelsen fremtids r’n'b dubstep hiphop, og så kan det vel ikke blive mere tidstypisk.

Pludselig, da snakken går på onsdagsklubben WhyNot på Rust gatecrasher Kristoffer, August’s partner fra AK*47 interviewet med ostebolle og hele pisset. Og næææh, se om ikke DJ Graded laver nok en cameo. Besøg drengene på Face og husk at komme til onsdags hiphop på Rust fra 23-05.

Del denne historie

Den dansk-egyptiske rapper slash skuespiller slash human beat box slash all around good guy Zaki, har fået lov til at løfte det tunge hverv fra Per Vers, der hedder at udfylde pauserne mellem kunstnere på Roskilde Festivalens Cosmopol scene. Han er gået til jobbet med godt humør og så snart han får fat i et par gummistøvler er han nærmest ustoppelig. Vi får et par crazy Roskilde-anekdoter fra manden bag albummet “Life, Love & Resistance” og så samtidig lidt insight i at skulle beværte et Roskilde publikum, hvor der til trods for rap og human beat box-skills både er brug for en co-host i levende live samt en animeret en af slagsen.

Når Zaki ikke er konferencier har han gang i en million andre ting, og den nemmeste måde at finde ud af, hvad de er, er at gå ind på www.thisiszaki.com.

PS: Egentlig skulle vi nok undskylde for audiokval i hver eneste VOX-DUB men denne gang bakkede et par kæmpe lastbiler forbi vores mikrofon med massive lydgener som resultat. Sorry, yo!

Del denne historie

Vi var så heldige at finde DJ Graded på Roskilde Festival. Eller faktisk var den dobbelte DMC Nordic mester og tredobbelte DM i Mix champ ikke så svær at finde. Dels havde han sin trademark cap og skotskternede skjorte på, og dels sad han bænket ved bordet i Mediebyen sammen med alle de andre DJ’s og producere, der leverer soundtracket til hipsterhopperne rundt om i det ganske danske.

Selvom han var lidt vanskelig at få væk fra samtalen udfrittede vi ham alligevel om festivalens gøremål, hvor han blandt andet skulle spille moombahton og lazer-musik til en hovedtelefonskoncert. Desuden kan han afsløre at han har jubilæum med hensyn til Roskilde-udeblivelser. Nyd den unge turntable-bawlers visdom, og skynd dig at blive venner med ham på Face, for han har fødselsdag i morgen.

Del denne historie

Efter en – i hiphop-sammenhæng – mindre forsinkelse på omtrent et kvarter står Big Boi på Arenas store scene med DJ Swiff og en backup-rapper. De første par numre bliver afviklet i et forrygende tempo. Big Boi har knapt nok åbnet munden, før han har liret 4 OutKast-numre af. Der er noget zombieagtigt over den halvapatiske ATLien, der står i skærende kontrast til den sydende energi, der (normalt) ligger i alt, hvad OutKast rører ved.

Der står ”Blackowned” på backup-rapperens t-shirt, og apropos ejerskab så owner han Big Boi, hvad angår energi og stage presence. Koncerten bliver kørt på rutinen med skuffende lavt engagement fra Big Bois side.
Arena-crowden er et ualmindeligt taknemmeligt publikum, der går amok ved de første toner af ”Ms. Jackson” og leverer omkvædet fuldstændig perfekt. Det er heldigt, for festen bliver ikke leveret oppe fra scenen. Man er heller ikke hjulpet af lyden – vokalen er så mudret og bassen så sløret, at det er svært at identificere, hvad der er track og hvad der er live.

Personligt havde jeg glædet mig som et lille barn til ”B.O.B.”, men desværre detonerer bomberne ikke rigtig over Roskilde. Scenen invaderes af en masse pigebørn, der er steget direkte op fra Roskildes skybrudsramte vidder. Det er jo altid underholdende i ca. 10 sekunder med sådan en munter flok, men når damernes begrænsede arsenal af sexede moves slipper op (også efter ca. 10 sekunder), bliver det vældig pinligt for alle tilstedeværende – hvorfor er der dog aldrig nogen, der har overvejet at medbringe/fremskaffe rigtige dansere? Der må da være andre måder at møde damer på end at hive dem op foran et betalende publikum og massakrere ”The Way You Move”.

Det kommer endelig lidt liv i Big Boi under ”Shine Blockas”, han smider solbrillerne og ser lidt levende ud igen – måske fordi koncerten nu er ved at være færdig. Efter ”Shutterbugg” er der shout-out til Atlanta, og publikum kaster håndtegn, mens Big Boi og backup’en poserer på scenen, som de aldrig rigtigt formår at nå helt ud over. Big Boi forlader scenen for en kort tid – lidt mere spil for galleriet – og kommer tilbage med et par ekstranumre, hvor DJ Swiff kommer lidt i fokus på “You Aint No DJ”. Men derefter er det endelig slut, og jeg står tilbage med mine skuffede forventninger efter en ret ligegyldig koncert, som ellers havde alle chancer for at blive en stor oplevelse.

Karakter: 2 DUBS

Setliste:
1. ATLiens
2. Skew It On The Bar-B
3. Rosa Parks
4. So Fresh, So Clean
5. Ms Jackson
6. General Patton
7. Follow Us
8. Daddy Fat Sax
9. Ghetto Musick
10. B.O.B.
11. The Way You Move
12. Southernplayalisticadillacmuzik
13. Player’s Ball
14. Elevators (Me and You)
15. Shine Blockas
16. Fo Yo Sorrow
17. Shutterbugg
18. Kryptonite (I’m On It)
19. Tangerine
20. You Ain’t No DJ

Del denne historie

Betjeningen er lynhurtig. Før jeg har set mig om, står jeg med en indpakket ribbenstegssandwich i den ene hånd og en jordbær/kirsebær/banan-smoothie i den anden. Spændingen stiger til det nærmest ulidelige, og morgenmaden er kun et fjernt minde, jeg kan mærke, at stjernerne står i en helt særlig konstellation (jeg kan dog ikke se nogen stjerner, klokken er ca. 19.15, men alligevel).

Jeg pakker nænsomt (læs: flår papiret af) sandwichen ud, og selvom der er faldet lidt rødkål ud hist og her, er den et smukt syn. Det lune ciabattabrød, som dufter friskbagt og indbydende, er smurt med sennepsmayo og lagt sammen om to stykker ribbensteg med knasende sprød og salt svær. Derudover har den dygtige sandwichmager været rundhåndet med rødkålen og strategisk placeret lidt syltede agurker i passende mængde, og dermed balancerer sandwichen yndefuldt mellem smagsindtryk af surt, sødt og salt.

Smoothien træder lidt i baggrunden, men passer vældig godt til ribbenstegssandwichen på sin egen kølige og diskrete facon. Selvom smoothien i denne sammenhæng blot er en backup-rapper, fornemmer jeg smagen af kirsebær, som spiller genialt sammen med ribbensteg (hvem sagde juleaften?). Det er aldeles elegant, og jeg kan kun ærgre mig over, at jeg ikke har selskab til at nyde dette kongelige måltid med.

Måske havde Keith Murray netop denne ribbenstegssandwich i tankerne, da han skrev “The Most Beautifullest Thing In This World”? Jeg kan ikke udelukke det. I hvert fald er hypen totalt sand(wich): Det er uden tvivl den bedste sandwich, jeg har smagt i festival-regi. Og jeg er ikke engang specielt begejstret for ribbensteg, “I’m a tunsalat kinda girl”, som man siger. Men jeg kan sagtens kende storhed på smagen. Ribbenstegssandwichen er intet mindre end episk!

Karakter: 6 DUBS

Del denne historie

Onsdag var der dømt en seriøs omgang MC’ing i Street City da Spytbakken All Stars blev rullet af stabelen i form af de vildeste kunstnere fra kollektivet, der har udgivet de 5 “Spytbakken” mixtapes, som egentlig mere er kompilationer af Echo Outs egne hovedkunstnere samt en udvalgt skare af danske undergrundsrappere.

Det er på mange måder en opdatering af de gode gamle opsamlinger fra 90′erne, hvor det handlede om rimglæde, beats og do-it-yourself attitude. Allerede da showet blev skudt igang af Kværn fra M-CNatet og Pede Gøbb var der gang i crowden, og fænomenet Khal Allan piskede også en stemning op, men det var alligevel først da de spillede bangeren “Skru Op”, at der kom noget ordentlig interaktion mellem scene og publikum.

Selvom de alle repræsenterer samme pladeselskab, er det alligevel en broget flok rappere, og det var interessant at opleve Illusionisten levere bloddryppende, dystopisk poesi, for det næste øjeblik at høre Pede Gøbb rappe om fnisetobak af den fineste slags, der så igen blev erstattet af Yogi og Rasmus Modsat, der fik samtlige i publikum til at rejse næven i vejret for bedre overenskomst i dansk hiphop.

Ideen med at de forskellige medlemmer af Echo Out blev på den lille scene mens der blev spyttet i bakken gav en super atmosfære af sammenhold og cipher session. Det passede også perfekt til skate-arealet, hvor det jo netop også handler om at mødes på kryds og tværs omkring sportsgrenene, og det var så i dette tilfælde mikrofonangreb så det baskede.

Man kan med en hvis ret sige, at Trepac virkelig var savnet, for dels er hans nyeste album en af de allerbedst modtagede udgivelser fra Echo Out-lejren måske nogensinde, og dels så handler det jo supermeget om, at tjekke de fedeste collabos fra serien i levende live, og der har han unægtelig hånden om mikrofonen på nogle stykker, fx ville “Café Den Gyldne Klo” med Nota Bene fra Dialekten have sat prikken over i’et.

Desuden er det som udgangspunkt er det lidt bagvendt at lave en “Spytbakken All-Stars” for serien har i lige så høj grad handlet om, at høre nogle undergrundsnavne som at tjekke for dagsformen hos Echo Outs fineste. Derfor ville det selvfølgelig have været sjovt med et par lidt mere obskure artister på scenen, men da der allerede var god kamp om mikrofonerne er det nok meget at forlange.

Da alt kom til alt, og næsten alle rapperne til sidst rockede possecuttet, der bærer titlen “Spytbakken” fra den 3. udgivelse i serien, gik det i den grad op i en højere enhed, og med ordene “vi går fallit, hvis/I ikk’ støtter vores business”, virkede det som om publikum vidste hvad klokken var slået, for der blev solgt CD’er og LP’er til den store guldmedalje efter showet.

4 ud af 6 DUBS

Del denne historie