Den dansk-egyptiske rapper slash skuespiller slash human beat box slash all around good guy Zaki, har fået lov til at løfte det tunge hverv fra Per Vers, der hedder at udfylde pauserne mellem kunstnere på Roskilde Festivalens Cosmopol scene. Han er gået til jobbet med godt humør og så snart han får fat i et par gummistøvler er han nærmest ustoppelig. Vi får et par crazy Roskilde-anekdoter fra manden bag albummet “Life, Love & Resistance” og så samtidig lidt insight i at skulle beværte et Roskilde publikum, hvor der til trods for rap og human beat box-skills både er brug for en co-host i levende live samt en animeret en af slagsen.

Når Zaki ikke er konferencier har han gang i en million andre ting, og den nemmeste måde at finde ud af, hvad de er, er at gå ind på www.thisiszaki.com.

PS: Egentlig skulle vi nok undskylde for audiokval i hver eneste VOX-DUB men denne gang bakkede et par kæmpe lastbiler forbi vores mikrofon med massive lydgener som resultat. Sorry, yo!

Del denne historie

“So whatta you do, when you got a girl that’s not girlfriend material / But you like her enough to share the same cereal?” Det er spørgsmålet FredNukes stiller på “Girlfriend”. Han er endelig tilbage efter en længere udgivelsespause siden han udgav det anmelderroste album “Deconstructing Fred” i 2007. Du har måske tjekket teaseren for nummeret, hvor der blev indspillet rigtige strygere, men nu kan du ovenfor høre nummeret og se den billedskønne video i hele sin herlighed.

Husk at synes godt om Fred på Face.

Del denne historie

Rap It Up er en konkurrence, som engagerer en række velkendte skandinaviske kunstnere og andre branchekyndige hiphop-eksperter fra alle de nordiske lande. Juryen omfatter rap-kunstnerne Per Vers (Danmark), Johan “Organismen” Hellqvist (Sverige) og Redrama på billedet herover (Finland).

Rap It Up er en del af et fælles nordisk projekt, der ønsker at bygge bro mellem de nordiske unge og opmuntre dem til at bruge de skandinaviske sprog, styrke kommunikationen og skabe nye muligheder for større forståelse, integration og dialog.

Konkurrencen er åben for unge rappere i de nordiske lande, 14-22 år, der udtrykker deres kreativitet på et af de nordiske sprog.

Kvalifikationsrunderne for Rap It Up foregår interaktivt via webstedet www.rapitup.org. Deltagerne uploader videoer til hjemmesiden enkelt og nemt, og en ekspertjury vil udvælge de bedste bidrag, der går videre til en stor nordisk finale i Stockholm den 30. september 2011.

Vinderen af ”Rap It Up” vil modtage både præmiepenge og en chance for at indspille i et topstudie i Stockholm med en etableret producer.

For mere information, tjek det ud her: RAP IT UP.

Del denne historie

I disse uger bliver 10 danske all adidas-ambassadører præsenteret på adidas’ Youtube kanal. Den 5. i rækken er den 27-årige fotograf Kenneth Nguyen, som går all in med sit kamera og ofte har taget fede billeder til DUBCNN Magazine.

”When you love your game, whatever the game, you put your all into it” er det gennemgående budskab i projektet, og det er netop denne dedikation, alle adidas’ ambassadører fra vidt forskellige genrer – fra sport til mode og musik – udtrykker gennem en serie 2-minutters dokumentarfilm, der løbende lanceres på facebook. Big up Ken Yen!

Del denne historie

Bedst som Prodigy fra Mobb Deep er kommet ud af fængsel og det hele ser ud til at gå fremad, træder han i en hundelort. I al fald i overført betydning. Det må være konklusionen ud fra dette stinkende nye nummer fra Mobb Deep, der bærer titlen “Dog Shit”. Nummeret er produceret af Mobb Deep’s egen Havoc samt Alchemist og det er en grimey sag de har kogt op i fællesskab. Oven i hatten er der featuring fra deres gode gamle Queens Bridge homeboy Nas. Sammen har de tidligere lavet klassikere som “Live Nigga Rap” og “It’s Mine”, men det er 10 år siden de sidst har delt mikrofon, så det er samtidig et lille stykke Queens Rap-historie, der leakede til nettet i dag.

Du kan streame nummeret nedenfor.

Del denne historie

Den elektroniske hiphop-gruppe Under Masken fra Århus, har sluppet videoen “Postludium (Slå dig ihjel)” løs. En syret sag om liv og død optaget på caféen Under Masken med en lille cameo af Jacob Haugaard. Videoen er en forsmag på gruppens kommende demo og kan købes på iTunes.
“Dit liv er et stævnemøde med døden der slår dig ihjel”.

Del denne historie

Rapperen KLINGEN er på vej med en ep og allerede 1. februar udkommer debutsinglen “Engle smiler” featuring Niarn. Spred ordet og tjek Klingens fanside på Facebook…

Del denne historie

Jeg måtte af sted. Også selvom der kun var tre døgns hul i kalenderen. Da jeg så plakaten for året “Rock The Bells” tour troede jeg det var noget jeg drømte. Halvdelen af de ti rap-albums, der rockede min verden allermest som nyforelsket i genren mlm 89 til 93. Jeg så for et par år siden en dokumentar om den første Rock The Bells (download den her, selv tak) hvor man følger den supersympatiske og idealistiske arrangør Changs kamp med at få den op af stå (no Viagra). Siden da er det blevet en stor årlig begivenhed, og trods den korte tid det kunne blive til i Æblet, måtte jeg opleve en sådan “Roskilde Festival – kun med rap”.

Og så skal nostalgi-pedalen trykkes helt i bund – rejsen passer fint som afslutning på et års hårdt arbejde med min nyligt udkomne 10+20+30 udgivelse, hvor jeg med tre mix-CD’er kigger tilbage på min egen og genrens begyndelse. Og det var jo lige præcis her det hele startede for 30 år siden. Mens det hjemme i leverpostejsland er en meget lille skare der holder disse skiver tæt til hjertet, fik jeg en overraskende bekræftelse i at se folk på 18-20 år der kunne alle disse vers, skrevet mens de stadig var inde i mors mave, udenad. Jeg vidste selvfølgelig godt at der findes folk derude der putter perioden på en piedestal og dyrker netop disse plader som højdepunkterne. Se f.eks. denne t-shirt med “classic rap albums” på kassettebånd som jeg sporter på et pressebillede taget i forbindelse med Kinski-pladen. Læg mærke til at ALLE seks plader der skal opføres i fuld længde på RTB-dagen er repræsenteret. Så det ER noget særligt, også for andre end mig.

Vi havde varmet godt op. Aftenen inden havde vi set Ed Lover, manden der præsenterede mig for alle disse ting som vært på YO! MTV RAPS, rive hardcore jokes (“everybody with kids, get the fuck out. I’m offensive, SON!”) på en comedy-klub sammen med max 100 andre.

Og rammerne var vilde, tæt på 1. september men alligevel tæt på 30 grader, på øen Governor’s Island fem minutters sejltur syd for Manhattan. Jeg vil huske dagen for at flyde forbi Frihedsgudinden på en færge fyldt til rælingen med hiphoppers.

Og jeg vil huske dagen for dens “Only-in-America moments”. Ikke så meget for at Lauryn Hill er i stand til at hive Mary J. Blige, Beyoncé, Jay-Z, Chris Rock, Alicia Keys ud for lige at vinke når nu de alligevel stod bag sidetæppet og rockede. Mere når jeg I slutningen af Wu-Tang Clans show endnu engang totalt tilfældige soniske vagabonderi baner mig vej ned gennem hele crowden. Det tager ti minutter, og hele vejen, helt ned til folkene i madboderne allerbagerst bagenden, maser jeg mig forbi folk der kan ALLE ordene, også alle dem jeg ikke har forstået, selv på mindre kendte numre som GZA’s “4th Chamber”. 20.000 luft-rappende mennesker. Noget andet end måbende europæere der modstræbende står foran Orange Scene og skal se ghetto-girafferne, mest for et godt grin eller for at råbe “hvor er guitarerne?!?” Her var en tidslomme, et reservat, en Shutter Island hvor rap en naturlig del af DNA’en.

Jeg vil ikke huske dagen for særlig mange fede koncerter. Jo, de var der, alle mine helte der gjorde jeg begyndte at rappe. Men det var ikke noget særligt. Jeg ved det godt. Jeg er meget miljøskadet. Jeg tænker selv hele tiden over mit eget show, og hvordan det kan udbygges. Overgange, introduktioner, special effects etc. etc. Det er mit arbejde, og jeg er seriøs og ambitiøs. Og dét påvirker alle mine kanaler når jeg står mit i en koncertoplevelse, som jeg gerne vil væltes bagover af. Jeg er ikke sur, jeg er kritisk. Dit repetoire er dit råmateriale, og så skal showet jo være ligeså godt som de værker det bygger på. Men alt det finesse, detaljerytteri, originalitet og fremadtænken vi priser så højt på nørdede blogs, på “Greatest Albums” lister osv, er ved Rock The Bells fuldstændig fraværende i fremførelsen af selvsamme klassikere.

Middelmådige udgaver af mesterværker er jo deprimerende, og jeg stod med indtrykket af nogle kunstnere, der havde glemt eller opgivet at opdatere deres udtryk, der ikke var sultne eller interesseret i udvikling, eller for alvor at hjælpe til med at sikre deres pladers plads i Hall Of Long-Term Fame.

Men det eneste det krævede for at få troen på genren tilbage, var at overvinde den indre monolog om “værnepligt”, og “så jeg kan sige jeg har set det” – og skide på og skride fra skoletidens soundtrack. Halvandet nummer fra undergrunds-scenen i den anden ende af pladsen var nok. Brother Ali. Han fremførte en sang (“Forest Whitiker”) hvor der pludselig var menneskelighed, humor, ironi og følelser involveret. Og den tre minutters acapella han derefter sluttede showet af med, var på så meget højere teknisk niveau, men først og fremmest så meget mere passioneret, end noget fra dem under de store projektører.

Og efter denne dejlige fornemmelse i maven, kunne jeg gå tilbage og se A Tribe Called Quest. Og alt var godt igen. Det virkede som om New Yorks langtidshukommelse var stærk nok til at hele øen var ekstatiske over at se en af mine alltime yndlingsgrupper sammen igen. Og her var det hele – sammenspil, tydeligt overskud, spilleglæde, gennemøvede detaljer og DYNAMIK – vekslen mellem stille passager, intime detaljer og fuld knald. Der FINDES altså mere end eet gear. Og hvordan kan jeg tillade mig at have brokkebrillerne på. Ikke nok med jeg nu kan sige jeg har set fem af mine ti yndlingsplader live. Til min store surprise kom vi op på seks ud af ti! For pludselig fik jeg min lidt private førsteplads smidt lige i masken. Min førsteplads går til Main Sources alt sjældent nævnte “Breaking Atoms” fra 1990. For hvad sker under Tribe Called Quests show? Large Professor fra Main Source kommer ud og laver det gæstevers han har på “Midnight Marauders”, og bang, så skifter fokus til ham og vi er igang med ti minutters Main Source bagkatalog, inklusive “Fakin’ The Funk”. Og jeg havde virkelig aldrig troet jeg skulle høre et nummer som “Lookin’ At The Front Door” på en festival sammen med 20.000 andre.

Så tak til alle (Rakim, Slick Rick, KRS-One, Wu-Tang og Snoop) for dengang, og tak til Brother Ali og A Tribe Called Quest for IDAG. Så behøver jeg ikke kun huske dagen, som en studietur, en antropologisk feltundersøgelse på første klasse. Only in America? No, only in your mind.

Lad os gøre det igen. Hver gang. Ikke flere genudsendelser af overstået ungdom hvor dealen er vi skal hoppe ind i en etidsmaskine og håbe, men koncerter hvor vi bliver hjulpet af dygtige kunstnere til at kunne blive i nuet og blive blæst bagover.

KØB PER VERS’ 10+20+30 BOXSÆT OG FÅ ET UNIKT BILLEDER AF 3 JUBILÆER – PERS 10 ÅR, DANSK RAPS 20 ÅR OG HIPHOPS 30 ÅR. ALT OVERSKUD GÅR TIL RØDE KORS. KLIK HER.
OG KOM TIL ÅRHUS TOOK IT OG OPLEV ENDNU EN TIDSREJSE I FORM AF ET 3 TIMERS SHOW DER RULLER HELE DEN DANSKE RAP-HISTORIE OP IGEN. KLIK HER FOR INFO.

Del denne historie

The game har i Juli offentliggjort at der inden hans fjerde studie album
” The R.E.D Album” der stadig arbejdes på, vil udkomme et mixtape med titlen “Brake Lights” mixtapet er hosted af DJ Skee, og produktionerne er leveret af Miami-legender Cool and Dre.
om grundlaget for at udgive mixtapet inden, det egentlige album siger The Game at det handler om at holde folk opmærksomme, og at han gør det for sine fans skyld. Der er endnu ikke sat nogen dato for mixtapets udgivelse, men det burde ikke komme bag på , da datoen for hvornår “The R.E.D Album” dropper også er blevet ændret nogle gange efterhånden.
Den første single fra “Brake Lights” er dog online og kan tjekkes ud her:

Del denne historie