Uanset om du ikke har samme forhold til den evigtgrønne ø som LOC eller Dropkick Murphies, er en ting sikker: Der er ingen grund til ikke at drikke en Guiness og tippe den ir-grønne Leprechaun-hat til Irland og St Patrick, og hvilket bedre nummer at gøre det til end dette. I should know, jeg har trods alt trukket Everlast i fingeren… twice.
Del denne historie
DUBCNN Magazine kan ikke holdes ansvarlig for hvad bloggere og/eller artister udtrykker via text, lyd eller billede. Denne side er en nyhedskanal, hvor individer frit kan udtrykke sig via tekst, lyd og billede. Ansvaret for text, lyd og billede hviler derfor udelukkende på den som opretter det på siden.
Så spillede Phife Dawg lige på Rust i fredags. Fedt at han føler sig fit til at rejse og godt han er kommet sig ovenpå sygdommen, så vi måske ser A Tribe Called Quest tilbage på dansk jord, men desværre havde han ikke så meget stemme tilbage at skyde med. Det var der til gengæld en anden der havde, for damn, der var knald på Chip Fu. Både det nye og det gamle materiale blev afleveret med en præcision, der er dværgsnigskytter værdig. Han rykkede både “What’s Up Doc”, “La Schmoove” og “True Fu Scnick”, men her er til gengæld tre af hans ypperste vers, jeg ville ønske, at han havde spillet… (more…)
Del denne historie
DUBCNN Magazine kan ikke holdes ansvarlig for hvad bloggere og/eller artister udtrykker via text, lyd eller billede. Denne side er en nyhedskanal, hvor individer frit kan udtrykke sig via tekst, lyd og billede. Ansvaret for text, lyd og billede hviler derfor udelukkende på den som opretter det på siden.
Selvom jeg selv og unge Toobs stadig kan kalde os forsvarende Aarhus Took It iPod battle champi-ampi-ons (fordi de ikke afholdt en battle i ‘09) er der nu alligevel grund til at bukke høfligt for mestrene, når det bliver gjort korrekt. I forbindelse med lanceringen af Meth, Rae og Ghost albummet Wu-Massacre varmede Cipha Soundz og Peter Rosenberg kendt fra Hot97 og Juan Epstein op for crowden på den fede måde. Der blev disset, der blev hypet og der blev fyret op for fed hemmelig hiphop. Biggie over “Deep Cover” beatet, whatchu know about that?
Del denne historie
DUBCNN Magazine kan ikke holdes ansvarlig for hvad bloggere og/eller artister udtrykker via text, lyd eller billede. Denne side er en nyhedskanal, hvor individer frit kan udtrykke sig via tekst, lyd og billede. Ansvaret for text, lyd og billede hviler derfor udelukkende på den som opretter det på siden.
De fleste kender nok primært Diggy som den lille lidt sære søn med den hæse stemme i Run’s House, mens det hele tiden har tydet på at Jojo der trods manglende talent, karisma og sympatiske træk var den eneste der ville gå i faderens Adidas-fodspor. Men nu er der er en freestyle ude, hvor Diggy rocker over Nas’ “Made You Look”, der ser ud til at bevise, at Jojo nok hellere må snørre de manglende snørrebånd hvis han skal holde trit med lillebroren, for damn der er knald på Diggy!
Del denne historie
DUBCNN Magazine kan ikke holdes ansvarlig for hvad bloggere og/eller artister udtrykker via text, lyd eller billede. Denne side er en nyhedskanal, hvor individer frit kan udtrykke sig via tekst, lyd og billede. Ansvaret for text, lyd og billede hviler derfor udelukkende på den som opretter det på siden.
50 Cent og Brøndby Hallen er på papiret et perfekt match. Rapperen med de ni skudhuller har et ry og rygte, der kan bringe folks pis i kog som blev der scoret i overtid i Champions League. Der er også et særdeles godt fremmøde, og at skyde på ca. 4000 i hallen er nok ikke helt forkert. 50 Cent er cross-over rap i den helt brede forstand, og det er ikke løgn, at aldersspredningen blandt de fremmødte er fra 8 til 80.
Selvom koncerten ubetinget kommer til at blive husket bedst for mødet mellem paparrazzien og bodyguarden på Fiddy’s hotel, er der faktisk ikke ørertæver i luften overhovedet i Brøndbyhallen. Briderne ser ud til at være perlehumør, og jeg vil skyde på, at der er langt mere konfrontation i luften til lokalderbyet mod FCK i dag. Det hjælper selvfølgelig også at der er overrepræsentation af teenagetøser, der er ude og vifte med lokkerne.
Efter Dixen/Dokkedal har dj’et og Jooks har spurgt om publikum vil ha’ en rapper er det så småt ved at være tid til at vi skal se giraffen. Han ryger på scenen flankeret af Tony Yayo og Lloyd Banks og med DJ Whoo Kid til at afvikle musikken. Eminem kigger også forbi i digital form på en meget lille storskærm, for vi starter med ”Crack A Bottle”. Kort efter følger ”I Get Money”, som må siges at være i den mere hardcore ende for ham, og det virker til at det går godt ind hos crowden.
I en så stor sal er lyden naturligt nok svingende, men slet ikke så slem som jeg har oplevet i både forum og KB Hallen og så snart man bevæger sig ned på halgulvet er det faktisk ret tåleligt. G-Unit er bestemt heller ikke en ueffen gruppe rappere live. De supplerer hinanden godt, har tænkt over skift, og ligger meget tæt på de samme melodier i flowet som i de indspillede numre. 50 bevæger sig cocky rundt på scenen, og lader især Lloyd Banks om det tunge arbejde med at kræve folk skal smide hænderne i vejret. Få gange taler han direkte til publikum, og da virker det ikke helt nærværende, da han siger han er ”Happy to be in…this big ass venue for a gangsta-party”. Der skulle han nok live have tilkendegivet at han vidste han var i Copenhagen, Denmark.
Efter et par numre kommer der band på, hvilket selvfølgelig giver en større lyd, men også gør det sværere at genkende de bangers man nu engang er kommet for at høre. Og når 50 selv rapper at ”the flow sounds sicker over Dre drums, nigga!” virker det selvmodsigende at supplere op med nogle halvdårlige live-trommer. Intensiteten daler lidt da der skal spilles ”something for the ladies”. R&B-sangeren Governor kommer på scenen og synger en temmelig half-assed version af Marvin Gayes ”Let’s Get It On” og hverken ”Ayo Technology”, ”Just A Little Bit” eller ”21 Questions” (hvor 50 selv synger Nate Dogg’s del…(!)) kommer særlig langt ud over scenekanten. Det går bedre for ”P.I.M.P.” og især ”Candyshop” der bliver efterfulgt af 50’s feature fra ”Magic Stick”.
Der veksles mellem hele numre og små medley’er. ”Hate or love it” og ”This is how we do” bliver også luftet uden at nævne The Game med ord. It’s all about 50 Cent i aften, og det viser lidt om styrkeforholdet når man tænker på hvor meget af The Games koncerter der er tilegnet rivalen. Lloyd Banks får lov at spille ”On fire”, ”Hands Up” og ”Beamer, Benz or Bentley” mens Tony Yayo står for den medrivende ”So Seductive”, der vel nok er det bedste ikke-50 nummer fra G-Unit til dato.
50 forsvinder i perioder fra scenen og kommer tilbage i nyt kluns, så han endnu engang kan modtage hvin fra tøserne når han smider trøjen og rapper videre i wife-beater. Som koncerten skrider frem bliver hit-rækken lang men også meget ens, og det virker som om det nok var en rigelig stor ambition at ville spille alle sine hits. Men den første er nu engang den største, og hele salen er med da ”Up in da club” ryger på hen mod slutningen.
Det er efterhånden blevet lidt af en maratonkoncert, og jeg tror næppe nogen klager over, at der mangler hits. Men måske netop fordi maskingeværet er ladt med samtlige hits bliver det hele lidt for meget gennemgang og lidt for upersonligt. Alt i alt fik vi en masse for vores 50 øre. Jeg tror Fiddy fik stillet de fleste tilfreds uden dog at overraske for meget. For en fyr, der også gør sig som skuespiller var det en meget mekanisk optræden vi så. Han kunne med fordel have gået for at gøre mere ud af stemningen, og brugt lidt mere af sig selv. Det er fx ved de mere hardcore numre at hele salen er med og der virker til at være et sammenspil mellem scenen og crowden. Selv et forholdsvis ukendt nummer som ”Death to my enemies” fra det nyeste album får bedre respons end de større hits – måske fordi det i højere grad bygger på den nerve og råhed som Brøndbybriderne kan identificere sig med. Og så håber jeg i øvrigt aldrig 50 ryger til tandlægen, for det var en kostelig oplevelse at man på flere 100 meters afstand hele tiden kunne spotte hans enorme kridhvide tandsæt.
Del denne historie
DUBCNN Magazine kan ikke holdes ansvarlig for hvad bloggere og/eller artister udtrykker via text, lyd eller billede. Denne side er en nyhedskanal, hvor individer frit kan udtrykke sig via tekst, lyd og billede. Ansvaret for text, lyd og billede hviler derfor udelukkende på den som opretter det på siden.
Alle kender bandet og beatboxeren, men kender du også elektronikbutikken og hesten? Bare så vi har styr på rækkefølgen…
Først kom:
Nobody Beats The Wiz
Så kom:
Nobody Beats The Biz
Så kom:
Nobody Beats The Beats
Og nu er der:
Nobody Beats The Beat
…Pruh!
Del denne historie
DUBCNN Magazine kan ikke holdes ansvarlig for hvad bloggere og/eller artister udtrykker via text, lyd eller billede. Denne side er en nyhedskanal, hvor individer frit kan udtrykke sig via tekst, lyd og billede. Ansvaret for text, lyd og billede hviler derfor udelukkende på den som opretter det på siden.
Jonny Hefty, PTA & Kazpa G er trætte. Meget trætte.
Efter en uge fyldt med 18-timers arbejdsdage er bladet blevet sendt til tryk. Det føles rigtig dejligt. Altså, det med bladet bliver trykt, det med arbejdsdagene træk godt nok tænder ud, som I forhåbentlig kan se på de trætte, men smukke, gamle mænd. Yo!
Del denne historie
DUBCNN Magazine kan ikke holdes ansvarlig for hvad bloggere og/eller artister udtrykker via text, lyd eller billede. Denne side er en nyhedskanal, hvor individer frit kan udtrykke sig via tekst, lyd og billede. Ansvaret for text, lyd og billede hviler derfor udelukkende på den som opretter det på siden.
Det nye top-sjove og ultra-anstødelige mærke Wifebeater har udsendt en serie af T-shirts med Jørn Ege, Peter Brixtofte, Stein Bagger og altså også vores allesammens Prins Henrik. Man kan selvfølgelig pege på det besynderlige i at kalde en T-shirt serie “Wifebeater”, men når de er så fede og gennemførte som dette tilgiver jeg med det samme. Du kan købe den jeg har på hos Run For Cover, og som lille bonus har jeg lavet et mash-up af Prins Henrik billeder til temaet fra Fresh Prince – Yo home to Cahors!
Del denne historie
DUBCNN Magazine kan ikke holdes ansvarlig for hvad bloggere og/eller artister udtrykker via text, lyd eller billede. Denne side er en nyhedskanal, hvor individer frit kan udtrykke sig via tekst, lyd og billede. Ansvaret for text, lyd og billede hviler derfor udelukkende på den som opretter det på siden.
